Fantasy Quest Esbjerg

Siden tidernes morgen, ja, faktisk før det vi normalt forstår som tidernes morgen, har de gode kæmpet mod de onde.

På de godes side står arkivarerne, dem der beskytter de enkelte universer og verdener. De er magtfulde troldmænd – eller det bliver de med tiden. En af disse arkivarer, en ung fyr der kun er 10.786 år gammel, er Gygaz, han er vores univers’ beskytter og dermed også Jordens beskytter.

På en magisk færd til Underverdenen, hvor han skulle redde en barbar, Gygaz’ gamle ven Conan, der var fanget hos nogle dunkelelvere, hørte Gygaz om nogle planer som ondskaben havde i forhold til Jorden. Så i Esbjerg byggede Gygaz et værn mod ondskaben, han skabte Vogterkæmperne. Herfra kunne de holde øje med ondskaben. Og Vogterkæmperne holder øje, og mens ondskaben begynder at røre på sig, gør Gygaz sig klar ved at finde viden om sine fjender OG viden om de helte, der skal hjælpe ham. For der er brug for helte i Esbjerg!

I kæmpernes verden åndede alt fred og idyl. Efter mange år med krig og andre ubehageligheder, var det nu gode tider i kæmpernes verden. Ondskaben var sendt væk. Så en dag hørte fire kæmper kaldet fra en god troldmand. De fire kæmper var helte fra den sidste krig, de havde sammen holdt horder af Helvedshunde tilbage. Nu slappede de af med deres familie, de nød freden. Men da kaldet kom, vidste de instinktivt, at de skulle besvare kaldet. Den slags ved helte. Så det gjorde de. De fire stolte kæmper, Tar, Iris, Grong og Ragna, sagde farvel til deres familier og travede gennem portalen mod Esbjerg anno 1995. 

Her mødte de troldmanden Gygaz – Gygaz havde i sin tid hjulpet dem med at lukke portalen til Underverdenen, dét der i sidste ende havde stoppet krigen. Gygaz, der konstant holdt øje med ondskaben, havde en plan. Så i Esbjerg byggede han et værn mod ondskaben. Noget der skulle holde øje med havet, noget der skulle træde i karakter, hvis det gik galt. Det værn blev nu forstærket, da skulpturerne ”Mennesket ved havet” blev skabt. Mens kunstneren byggede om dagen, arbejdede Gygaz om natten.

Luften sitrede af magi, og da de sidste ord i en magtfuld formular forlod Gygaz’ læber, var de fire kæmper, de fire frivillige helte, blevet ét med statuerne af de fire hvide mænd. På den måde kunne de holde øje med havet...

Esbjergs drage eller hvad er Gnist? Og hvordan er det med den menneskelige skikkelse, den kække unge mand med de spidse ører og det store smil? Vi ved ikke meget om Gnist på nuværende tidspunkt, men vi ved lidt om drager generelt.

Som med så meget andet kan magien både bruges i den gode og den ondes tjeneste. Det vidste Skaberdragerne, de gigantiske drager der var med til at skabe universet. Skaberdragerne skabte portalerne. For på den måde kunne de holde øje med de forskellige verdener. Skaberdragerne gav alle Arkivarerne opgaven med at holde øje med de forskellige verdener. Til at åbne portalerne bruger Arkivarerne de eftertragtede og sjældne drageskæl, skæl som stammer fra de første generationer af Skaberdragerne.

Men efter mange år i balance blev Arkivarerne, ja selv Skaberdragerne, magelige. For alt gik jo godt. Man så for let på tingene, alarmberedskabet var ikke, hvad det have været.

Så måske er Gnist netop Skaberdragernes opvågen fra mageligheden?

Måske er Gnist nøglen til de godes sejr?

Fremtiden må give os svaret!

Arkivaren for Gådernes Verden nyder livet. Han har godt nok glemt sit eget navn, men måske han snart kommer til at huske det? 

Han nyder gåderne og alt det sjove og skøre, der sker i hans verden. Det er sket gradvist, og han har slet ikke bemærket det, men langsomt er han selv blevet lidt skør. Sådan går det, når man skal løse gåder, før man kan drikke sin morgenkaffe! Han nyder, at han netop fik denne opgave. At blive i Gådernes Verden.

Så han på sikker afstand kan hjælpe og holde øje. Så han kan træde i karakter, hvis der for alvor sker noget. Som de siger i Menneskenes Verden, gælder det om at være beredt.

Arkivaren mærkede faren

Og når vi snakker om helte, så lykkedes det heldigvis for Arkivaren at rejse til Esbjerg, da han opdagede, at Maklakitha åbnede portalen. For han kunne mærke, at Hjertestenen var i fare. I Esbjerg kontaktede han sin gamle Arkivar-ven Gygaz og Gygaz har fået Vogterkæmperne til at råbe på hjælp.

Så nu strømmer heltene til Esbjerg. Desværre har rejsen mellem de to verdener gjort Arkivaren endnu mere konfus, end han var i forvejen, men med Gygaz’ hjælp må vi håbe, at heltene kan forstå ham…

Hvorfor bliver man ond og hvor stammer ondskaben fra? Det er spørgsmål som de lærde, og heltene, til stadighed forsøger at få svaret på.

Hvis man spørger dunkelfyrstinden Maklakitha så har hun altid været ond. Hendes forældre var onde og det samme var bedsteforældrene – og de var det også hvis man fortsætter længere tilbage af det onde, onde stamtræ. Så det er kommet ind med den grumme modermælk. Så for Maklakitha er det noget hun ”bare” er, det er livsstil. Hun elsker anarki, hun elsker kaos og hun elsker at se andre lide.

Men der, hvor Maklakitha skiller sig ud i forhold til mindre dygtige skurke, er i hendes ambitioner. Hun VIL skabe kaos. Og det har bragt hende langt. Fra mystiske bøger i fjerne universer til samtaler med gammel ondskab i krypter og på kirkegårde. Maklakitha vil vide alt, for så ved hun, hvor der nemmest kan skabes kaos. Derudover er Maklakitha en meget dygtige troldkvinde som var i lære hos … ja, I må vente til senere for at få svaret på, hvem Maklakithas nederdrægtige læremester var! Så pas på Esbjerg!

Pas på i hele universet: Maklakitha og hendes håndlangere er på vej.