Skip til hoved indholdet
English
    Hjem Fantasy Quest Esbjerg

Fantasy Quest Esbjerg: Heltens Rejse

Er du klar til træde ind i et magisk univers, hvor historien folder sig ud omkring dig?

I Fantasy Quest Esbjerg møder du karakterer, løser opgaver og træffer vigtige valg, der kan ændre kursen for din helterejse.

Du og dine medeventyrere gennemfører questen i små hold. Det giver ro til at være tæt på historien, mens I træffer valg, der driver fortællingen frem.

Ingen to hold får samme rejse. Det, I opdager, spørger om, vælger eller helt overser, former forløbet og gør hver quest unik. Magien ligger i netop det: Du får ikke bare en historie fortalt. Du er med til at skabe den.

DagQuest: Fortællingen i lyset

DagQuesten er en oplagt måde at opleve Fantasy Quest Esbjerg på i dagslys. På cirka fem kvarter bevæger I jer gennem byen og bliver en del af en fortælling, der kræver heltemod og samarbejde. På rejsen møder I venlige hjælpere, men også nogle der vil forsøge at forstyrre jeres heltegerninger. I løser spændende opgaver og opdager spor, der gør historien levende.

DagQuesten er velegnet til både børn og voksne og ligger lørdag den 19. september.
Esbjerg har brug helte. Så skynd dig at sikre dig din plads på rejsen, inden det er for sent.

AftenQuest: Eventyret efter mørkets frembrud

Når mørket sænker sig, ændrer questen karakter. AftenQuesten varer også omkring fem kvarter, men stemningen bliver mere intens. Lys, lyd og karakterer træder tydeligere frem, og du får en oplevelse, der føles mere dramatisk. Som en sand helt må du træffe valg og overvinde udfordringer, der kræver både mod og samarbejde.

Også her kan du vælge mellem flere starttidspunkter lørdag den 19. september. AftenQuesten er fra +12 år. Vi har et begrænset antal billetter til rejsen, så vent ikke til mørket overtager.

CVR: 29 18 98 03
EAN: 5798004930410




Magiske skabninger, storslåede portaler, nederdrægtige skurke, modige helte, unikke verdener og den store kærlighed. Fantasy indeholder det hele.

Hvert år, den tredje weekend i september, fejrer Fantasyfestival i Esbjerg genren som tryllebinder børn, unge og voksne.

Vi ses i Esbjerg - magiens hovedstad.

Kontakt Fantasyfestival
Send os en mail

Læs tilgængelighedserklæring