Skip til hoved indholdet
English

Maria Hernius

Prisvindende Maria Hernius som Guest of Honour

Svenske Maria Hernius har danske aner, og i 2026 besøger hun sin oldemors hjemland, for at stå på scenen til årets Fantasyfestival.

Maria debuterede med serien ”Mørkt Paradis” i 2020, og første bind blev kåret som Årets debut i Fantasykammaren, den svenske pendant til Årets danske fantasy samme år. Serien er blevet en sensation i hjemlandet, med fantastiske anmeldelser og et udsolgt første oplag. Første bind udkom på dansk i 2024, og bind to udkommer i marts 2026.

Dystopi og fantasy

”Mørkt Paradis” er dystopisk science fiction tilsat fantasy. Serien foregår i ikke så fjern fremtid, hvor samfundet er brudt sammen. En ny ukendt race har erobret Europa, og de få overlevende mennesker holdes fanget på farme. Miljøkatastrofer, menneske- og dyrerettigheder blandes med elementer kendt fra Abernes Planet og The Last of Us i et mørkt Europa præget af frygt, hvor to unge piger kæmper for at finde et bedre liv.

Maria er uddannet skolelærer med en kærlighed til fagene svensk, engelsk og historie. Hun har studeret marketing på Santa Barbara City College, og skrev Fantasykammaren mens hun studerede til lærer. Maria skulle egentlig have besøgt os i 2025, men grundet lykkelige omstændigheder, måtte vi skyde besøget et år.

Vi glæder os til endelig at kunne møde Maria og høre hende fortælle om seriens mørke univers.

CVR: 29 18 98 03
EAN: 5798004930410




Magiske skabninger, storslåede portaler, nederdrægtige skurke, modige helte, unikke verdener og den store kærlighed. Fantasy indeholder det hele.

Hvert år, den tredje weekend i september, fejrer Fantasyfestival i Esbjerg genren som tryllebinder børn, unge og voksne.

Vi ses i Esbjerg - magiens hovedstad.

Kontakt Fantasyfestival
Send os en mail

Læs tilgængelighedserklæring