---
title: "Cosplay-konkurrence"
description: "Cosplay-konkurrence"
date: "2026-07-13"
created: "2026-05-01"
---

[Hjem](https://fantasyfestival.dk/)

                    [Program](https://fantasyfestival.dk/program)

                [Cosplay-konkurrence](https://fantasyfestival.dk/program/cosplay-konkurrence)

# Cosplay-konkurrence

Igen i år afholder Fantasyfestival en cosplay-konkurrence og du kan være med!

                        lørdag
                        19. september

                            Klokken
                            13.30 - 14.30

                        Foyer, Musikhuset, Havnegade 18

                        Esbjerg

                            Gratis

Konkurrencen består af to dele, nemlig en pre-judging, hvor dit kostume vises kun for dommerne, og en catwalk, hvorpå alle deltagere fremviser deres kostume, foran et publikum bestående af festivalens øvrige gæster og dommerpanelet.

**Der er fem fabelagtige kategorier at vinde:**

- Bedste lookalike
- Bedste original character
- Bedste håndværk
- Bedste helt
- Publikumsfavorit

De fire første er bundet af dommernes votering, mens publikumsfavoritten findes udelukkende via en afstemning blandt publikum. Der findes én vinder til hver af de fem kategorier, men man kan sagtens tilmelde sig mere end én kategori med samme kostume.

**Yderst kompetente dommere**

For at sikre en fair votering, har vi nøje udvalgt tre yderst kompetente dommere.

**Tilmelding åbner fredag den 1. maj og lukker, når alle pladser er besat eller senest onsdag den 29. juli.**

Læs meget mere om konkurrencen herunder.

## Regler og generel information om konkurrencen

###

                                    Hvilke kostumer kan deltage

Kort sagt kan alle, med et kostume på, deltage. Det være sig
cosplayere eller rollespillere, hvis du har din helt egen karakter, syerske
osv. Har du et kostume, du gerne vil have med til konkurrencen og det ellers
opfylder vores kriterier og konkurrencens regler, er det velkomment

###

                                    Betingelser

Hele eller dele af dit kostume skal være selvlavet. Vi
tæller rekvisitter med, som en del af dit kostume. OBS: tilmelder du dig
kategorien Bedste Håndværk, skal den del, du tilmelder dig med, være selvlavet,
læs mere under kategorien.

###

                                    Generelle regler

- Du skal være fyldt 18 år før tilmelding.
- Alle rekvisitter skal følge dansk våbenlovgivning[JV1] .
- Der vil være børn til stede, og derfor skal dit
kostume tage hensyn til det med henblik på blufærdighed. Er du i tvivl, så send
os endeligt et referencebillede.
- Kostumet må ikke være restriktivt i forhold til
at bevæge dig på catwalken. Som udgangspunkt skal du kunne bevæge dig i
kostumet uden hjælp fra andre.

    - Har du særlige forudsætninger, der gør, at du
har behov for egen hjælper, skal du skrive det i din ansøgning.
- Fantasyfestival vil tage billeder af
konkurrencen, og du giver ved tilmelding tilladelse til at vi må bruge disse
billeder til markedsføring.
- Du må ikke deltage i cosplaykonkurrencen, hvis
du på anden vis er hyret af Fantasyfestival i pågældende kostume.

###

                                    Kostume-regler

- Dele af kostumet må gerne være købt. Det skal
noteres ved tilmelding, hvilke dele det drejer sig om. Er det ikke noteret vil
deltageren diskvalificeres fra konkurrencen.

    - Kommer der uforudsete ændringer ved dele af
kostumet, skal ændringer oplyses på mail senest to uger før konkurrencen.
- Det skal oplyses ved tilmelding, om andre har
hjulpet dig med at producere kostumet, også uden der har været en transaktion
omkring det.

###

                                    Pre-judging

Alle skal til pre-judging for fair bedømmelse, du får
tildelt en tid i tidsrummet 11:10-13:05 senest 7 dage efter tilmeldingsfristen.

- Du har 5 minutter til at pitche dit kostume til
dommerne, uanset antal tilmeldte kategorier.
- Dommerne har mulighed for at se detaljer helt
tæt på.
- Dommerne har mulighed for at stille spørgsmål.
- Mød op til din tid senest 10 minutter før,
påklædt og klar i kostumet. Man diskvalificeres ved udeblivelse til
pre-judging.

###

                                    Mød dommerne

## **Cosmic\_julieverse**

Cosmic\_julieverse har været cosplayer siden 2014 og har gennem årene arbejdet med mange forskellige karakterer og udtryk, især inden for science fiction. Hun har stor erfaring med craft, materialer og makeup, som hun ser som en vigtig del af arbejdet med at give karakteren liv.

I sit eget cosplay arbejder hun ofte med genderbend, hvor hun kombinerer respekt for den originale karakter med sit eget kreative udtryk. Som dommer glæder hun sig særligt til at se deltagernes håndværk, karakterfortolkning og originale designs på scenen.

**[Mød cosmic_julieverse på Inst](https://www.instagram.com/cosmic_julieverse/ "Mød Julie på Instagram")** **[agram](https://www.instagram.com/cosmic_julieverse/ "Mød Julie på Instagram")**

**![](https://fantasyfestival.dk/i/MOLIRIMEDIA/50479d58-64b3-49d9-e62e-08dedb2f82e2?width=800)**

###
* * *

## **Weaponsmith**

Weaponsmith har lavet cosplay siden 2010 og er kendt for sit motto: “the bigger the better”. Det har ført til spektakulære karakterer som Saurfang og Archimonde fra World of Warcraft.

Han er en ægte foam-smith og skaber de fleste af sine kostumer i EVA-skum, men arbejder også med blandt andet silikonemasker, muskeldragter og 3D-print. Som dommer glæder Weaponsmith sig til at se deltagernes kreative vidundere folde sig ud på scenen til Fantasyfestival.

[Mød Weaponsmith på Instagram](https://www.instagram.com/weaponsmith_cosplayer/ "Mød Weaponsmith på Instagram")

![](https://fantasyfestival.dk/i/MOLIRIMEDIA/8bd676e7-4e9c-46db-b5b7-3a3ef8d0a186?width=800)

* * *

### **Elf Darling Cami**

Elf Darling Cami har været en del af cosplaymiljøet siden 2010 og har gennem årene deltaget i flere konkurrencer. Senest blev hun kåret som Crown Champion of Cosplay 2026 til MCM London.

Cami elsker at bringe karakterer til live gennem materialevalg og nøje nørklearbejde, især med genbrugsmaterialer. Hun arbejder med syning, 3D-modellering, maleteknikker, parykker og makeup, og som uddannet teatermaskør har hun et særligt blik for de detaljer, der fuldender en karakter.

Som dommer glæder Cami sig til at se deltagernes kreativitet og håndværk på scenen til Fantasyfestival.

[Mød Elf Darling Cami på Instagram](https://www.instagram.com/elfdarlingcami "Mød Elf Darling Cami på Instagram") eller tjek hendes [hjemmeside](https://www.elfdarlingcami.com "hjemmeside") ud.

![](https://fantasyfestival.dk/i/MOLIRIMEDIA/2e01f3e8-864d-4416-b5ae-9e3a588ecb7a?width=800)

###

                                    Mød vores konferencier

## Anso the Anso

Anso the Anso er en dansk cosplayer og vært, der har stået på scener og præsenteret cosplaykonkurrencer, både her til lands og i udlandet. Når hun ikke er vært, kan hun også findes på de sociale medier, hvor hun er kendt for at lave kostumer, der får folk til at tænke: "Hvordan i alverden kommer man lige på den idé?".  Vi glæder os til, at Anso the Anso skal lede os alle godt igennem årets cosplaykonkurrence til Fantasyfestival.

[Mød Anso the Anso på Instagram](https://www.instagram.com/ansotheanso/ "Mød Anso the Anso på Instagram")

![](https://fantasyfestival.dk/i/MOLIRIMEDIA/57af63a8-623f-442c-96cb-3bb85e3dde90?width=800)

*Foto:* *Marquard Photography*

###

                                    Kategorier

**Bedste lookalike**

- Kostumet skal være officielle designs fra
tegnefilm, tegneserier, anime, manga, film, TV-serier, videospil, web-serier
mm.
- Ved tilmelding udmeldes hvilken karakter der
efterlignes og hvori de optræder.

**Bedste original character**

- Kostumet skal være ud fra eget design og må ikke
være baseret på officielle designs fra diverse medier.
- Kostumet må gerne være inspireret af officielle
franchises og universer.

**Bedste håndværk**

- Den tilmeldte kostumedel skal være selvlavet,
hvilket indbefatter at en anden end dig ikke må have lavet hele eller dele af
det. Med selvlavet menes der ikke materialerne.
- Du kan kun tilmelde dig på baggrund af én
kostumedel

    - Én rekvisit
    - Paryk/frisure
    - Make up/special effects
    - Èt stykke beklædning (f.eks. én kjole, ét par
bukser, kappe el.lign.)

**Bedste skurk**

- Kostumet kan både være originalt og lookalike.
Det er kostumets helhed, der bedømmes
- Denne kategori er ikke tilbagevendende, men
eksklusiv for årets festival.

**Publikumsfavorit**

- Alle deltagere er automatisk tilmeldt denne
kategori.
- Udvælgelsen foregår på baggrund af catwalken
foran dommere og publikum.
- Vinderen udvælges af publikum vha. en online
afstemning

###

                                    Præmier

- Der vil være én vinder pr. kategori
- Alle vindere vil modtage et trofæ og en
sponsoreret præmiepakke
- Alle vindere vil erklæres på Fantasyfestivalens
platforme med billede og hvis modtaget SoMe tags.

###

                                    Tid og sted

Sted: Musikhuset Esbjerg lægger ramme for både pre-judging
og catwalk. Havnegade 18, 6700 Esbjerg

Pre-juding: Foregår i tidsrummet 11:10-13:05

Catwalk inkl. votering og prisoverrækkelse: 13:30-14:30 –
alle deltagere skal være der 13:15, klar til at gå på scenen.

- Konferencieren præsenterer dig og dit kostume på
catwalken
- Du har 1 minut på catwalken

###

                                    Tilmelding

****

 ****

 ****

Tilmelding foregår elektronisk via [denne formular](https://fantasyfestival.dk/MOLIRIPAGE/cc540bad-49bb-4258-9df7-0eeeb03176b3 "denne formular").

**Hvis du har spørgsmål eller lignende skal du endeligt ikke tøve med at sende os en mail:** fantasyfestival@esbjerg.dk

**Fantasyfestivalen med arrangørerne forbeholder sig retten til at kunne diskvalificere deltagere fra konkurrencen eller fratage en præmie, hvis der er brud på nogen af reglerne.**
