En aften i selskab med Alex Høgh Andersen!
Oplev en af Danmarks ypperste og mest aktuelle skuespillere, når Alex Høgh Andersen indtager Musikhusets koncertsal til en live samtale under årets Fantasyfestival.
Esbjerg
Fra rollen som den frygtløse Ivar the Boneless i 51 afsnit af den hårdtslående og anmelderroste tv-serie Vikings, til stærke biroller i film som Skyggen i mit øje og Nattevagten 2 – og senest den altdominerende hovedrolle som den kompromisløse politimand Otto Himmelstrup i Rejseholdet: Det første mord, en film der foregår i Esbjerg og skyder årets udgave af Biografklub Danmark i gang.
31-årige Alex har allerede markeret sig som et skuespillernavn, man ikke kan overse. Hans tilstedeværelse på lærredet er både dragende og intens. Han har en hel unik evne til at skabe karakterer, vi husker. Men hvem er mennesket bag rollerne?
Hvordan er det at leve sig ind i en figur som Ivar the Boneless? Hvordan er det at møde de store stjerner og arbejde på et internationalt filmset? Hvordan føles det at træde ind i hovedrollen i en ny storfilm? Hvad tænker Alex om fantasygenren, og hvilke skuespillere og historier inspirerer ham? Og vigtigst af alt: Hvilken hemmelig bog gemmer sig lige nu på hans natbord?
Det er Fantasyfestivals egen projektleder, forfatter og cand. mag. i Filmvidenskab Jacob Holm Krogsøe, der moderer samtalen med Alex og sikrer os en uforglemmelig aften.
Efter samtalen bliver der mulighed for en meet-and-greet med Alex. Måske der skal tages en selfie eller måske har du et vikingesværd der skal signeres?
Køb din billet her
Pris
Med Fantasyfestival-armbånd: 239 kroner inklusive billetgebyr. Hver ordre pålægges derudover et administrationsgebyr på 10 kr.
Almindelig pris: 289 kroner inklusive billetgebyr. Hver ordre pålægges derudover et administrationsgebyr på 10 kr.
Fantasyfestival og Musikhuset Esbjerg er stolte over at præsentere en aften i selskab med Alex Høgh Andersen.