---
title: "FantasyLooksandBooks i Riddersalen"
description: "FantasyLooksandBooks i Riddersalen"
date: "2026-02-27"
created: "2026-02-27"
---

[Hjem](https://fantasyfestival.dk/)

                    [Program](https://fantasyfestival.dk/program)

                [FantasyLooksandBooks i Riddersalen](https://fantasyfestival.dk/program/fantasylooksandbooks-i-riddersalen-2)

# FantasyLooksandBooks i Riddersalen

Kostumer, krybdyr og fantasybøger.

                        lørdag
                        19. september

                            Klokken
                            10.00 - 18.00

                        Hovedbiblioteket, Nørregade 19

                        Esbjerg

                            Gratis

Bøger, dyr og kostumer som du aldrig har set det før! Konceptet bag FantasyLooksandBooks er klart: Læsetips, underholdning og læring - visuelt indhyllet i de elementer, der gør fantasygenren så unik: Magiske væsner, kostumer og eventyrlige verdener. Stifteren bag konceptet, forfatter Anja Korslund, ønskede at skabe en magisk portal, hvor fantasybegejstrede børn, unge og ældre kunne stemple ind og lade sig inspirere.

Når FantasyLooksandBooks gæster dette års Fantasyfestival, er der magi over hele linjen. Anja Korslunds nye fantasybogserie forventes at udkomme i foråret, og med sig på festivalen har hun både bøger og en helt særlig gæst, Kris. På standen vil man også få en unik mulighed for at møde flere af de skønne dyr, som medvirker i de booktalks, der allerede nu er tilgængelige på Youtubekanalen FantasyLooksandBooks. Når Anja og Kris laver booktalks ved man aldrig, hvem der kravler rundt i studiet - skægagamer, slanger og skildpadder er blot nogle af de dyr, der på magisk vis flettes ind i en underholdende snak om bøger, film og temaer indenfor genren.

Anja Korslund debuterede som forfatter i 2010 med krimien, At dræbe hunden kurerer ikke biddet, og det er sidenhen blevet til flere bogudgivelser. 2026 vil dog blive året, hvor forfatteren for alvor træder ind på fantasygenrens scene med både ny fantasybogserie og konceptet FantasyLooksandBooks.

Mød Anja, Kris og nogle helt særlige dyr på dette års Fantasyfestival.

Se mere:

Instagram: https: https://www.instagram.com/fantasylooksandbooks/
Youtube: https://www.youtube.com/@FantasyLooksandBooks
