---
title: "Håbefulde Unge Forfattere i Riddersalen"
description: "Håbefulde Unge Forfattere i Riddersalen"
date: "2026-03-06"
created: "2026-03-06"
---

[Hjem](https://fantasyfestival.dk/)

                    [Program](https://fantasyfestival.dk/program)

                [Håbefulde Unge Forfattere i Riddersalen](https://fantasyfestival.dk/program/haabefulde-unge-forfattere-i-riddersalen)

# Håbefulde Unge Forfattere i Riddersalen

Er du ung forfatter, og savner du et skrivefællesskab, så kig forbi vores stand.

                        lørdag
                        19. september

                            Klokken
                            10.00 - 18.00

                        Hovedbiblioteket, Nørregade 19

                        Esbjerg

                            Gratis

Håbefulde Unge Forfattere (HUF) er en forening for unge både udgivne og aspirerende forfattere. Foreningens formål er, at samle unge op til 35 år i et landsdækkende skrivefællesskab, for hvorfor skrive alene?

 Det, at kunne være del af et fællesskab omkring skrivekunsten, der ellers er en ensom hobby, kommer også til udtryk på vores stand ved Fantasyfestival som vi har deltaget i siden 2022. Her udgiver vi hvert år medlemmernes egne fantasynoveller som for nogle er deres første udgivelse. Novellerne er at finde på standen, hvor vi ligeledes holder en udgivelsesreception, som alle er velkomne til - nøjagtig som i foreningen.

Du kan desuden finde udstillede bøger fra vores nuværende medlemmer, som har udgivet ved etablerede forlag, som du også finder rundt omkring på festivalen. Udstillingen fungerer som en inspiration til, hvordan man bl.a. gennem vores fællesskab kan gå fra forfatterdrømme til ægte udgivelser, ligesom det for eksempel er sket for Julie Midtgaard, Saynab Farah Dahir, Mariane Mide og Nanna Foss bare for at nævne nogle stykker.

 Skulle der sidde en derude, med et ønske om et fællesskab om det at skrive, så vil der stå vaskeægte huffere på standen og tage imod og være klar til en snak med alle dem, der kommer forbi.
