---
title: "Dansk Fantasy Pris"
description: "Dansk Fantasy, The Fantasy Fellowship og Fantasyfestivalen præsenterer Dansk Fantasy Pris."
date: "2026-03-17"
created: "2024-08-23"
---

[Hjem](https://fantasyfestival.dk/)

                    [Samarbejdspartnere](https://fantasyfestival.dk/samarbejdspartnere)

                [Dansk Fantasy Pris](https://fantasyfestival.dk/samarbejdspartnere/dansk-fantasy-pris)

# Dansk Fantasy Pris

## Mød vinderne

Vær med, når vinderne af Årets Danske Fantasy kåres på Fortælletrappen lørdag 19. september kl. 12.30.

Dansk Fantasy, The Fantasy Fellowship og Fantasyfestivalen præsenterer Dansk Fantasy Pris.

Vi er glade og stolte over at kunne fortælle, at Dansk Fantasy, The Fantasy Fellowship og Fantasyfestivalen igen i 2026 uddeler priser til *Årets Danske Fantasy.*

Priserne er:

- **ÅRETS DANSKE FANTASYBOG**
- **ÅRETS DANSKE FANTASYFORSIDE**
- **ÅRETS DANSKE FANTASYDEBUT**

Forfatterne bag de tre vindende bøger samt illustratoren/designeren bag Årets Danske Fantasyforside modtager et trofæ, titlen og æren.

## Kriterier, deadlines m.m.

###

                                    Kriterier

### Kriterier

For at indstille en bog til Årets Danske Fantasybog-priserne, skal du anvende formularen [LIGE HER](https://danskfantasy.dk/indstil-bog-til-aarets-danske-fantasypris-2026/ "LIGE HER"). OBS: Det er DIT ansvar, at formularen er udfyldt korrekt. Såfremt der er mangler, eller indstillingen ikke er sendt inden deadline, vil bogen ikke fremgå på vores longlist. Det samme gælder, hvis vi vurderer, at bogen ikke lever op til et eller flere af kriterierne.

### For at komme i betragtning til priserne skal bogen leve op til følgende:

- Den primære genre skal være fantasy, og bogen skal indeholde fantastiske elementer
- Bogen skal være udgivet første gang mellem 1. juni 2025 og 31. maj 2026
- Bogen skal være YA eller for voksne
- Bogen skal have et ISBN-nummer og sælges i trykt udgave
- Bogen skal være en roman eller spilbog på minimum 200 sider – altså ikke en novellesamling, digtsamling, tegneserie etc.
- Bogen skal være alment tilgængelig for vores bloggerpanel (bibliotek, streamingservices eller fremsendte anmeldereksemplarer)
- **NYT:** Bogen kan ikke indstilles til en pris, hvor en anden bog i samme serie allerede har vundet den pågældende pris et tidligere år.

Alle indstillingerne gennemgås af et panel. Vi vurderer benhårdt, hvorvidt der er tale om en fantasybog – det skal være tydeligt på bogens omslag, at der er fantastiske elementer i bogen, ellers bliver den sorteret fra, inden longlisten offentliggøres.

### Særkrav til Årets Danske Fantasyforside

- Forsiden skal være designet/illustreret af en dansk designer/illustrator

### Særkrav til Årets Danske Fantasydebut

- Bogen skal være forfatterens første romanudgivelse (hvis forfatteren tidligere har udgivet romaner i andre genrer, kan bogen ikke indstilles til debutantprisen)

[Indstil titler til Årets Danske Fantasy 2026](https://danskfantasy.dk/indstil-bog-til-aarets-danske-fantasypris-2026/)

###

                                    Forlagene indstiller - Longlist

For at komme på longlisten til de tre priser skal forlagene indstille de bøger, de har udgivet i perioden og som kvalificerer sig til at vinde årets tre priser. Der er tale om fantasybøger i høj kvalitet, hvor både world building, plot, karakterer, sprog og helhed spiller sammen. Vi opfordrer desuden vores bogbloggerpanel og dommere til at belønne menneskelig kreativitet. Bøgerne kan både indstilles til Årets Danske Fantasyforside og en af de to andre priser. Såfremt der er tale om en debutant, skal denne på debutant-listen.

### Krav til indstilling:

- Indstillingen sendes via en formular senest d. 29. maj
- Udfyld ALLE felter
- Ved indstilling af en bog til Årets Danske Fantasyforside skal en PDF af **hele omslaget** medsendes
- Såfremt den indstillede bog går videre til shortlisten, forpligter forlaget sig til at fremsende 4 bedømmelseseksemplarer til dommerpanelet med afsendelse senest d. 3. august
- Såfremt den indstillede bog er del af en serie og går videre til shortlisten, forpligter forlaget sig til at udarbejde og fremsende et resume af de foregående bøger til dommerpanelet senest 6. august
- Ved selvudgivelser gælder samme vilkår for udgiveren, som var de et forlag

Longlisterne offentliggøres på Fantasyfestivalens og Dansk Fantasys platforme d. 12. juni.

###

                                    Bogbloggerpanel - Shortlist

Inden d. 28. juli giver et panel af bogbloggere alle bøgerne på longlisterne point. Vi stiller krav om, at alle bøgerne skal være læst af mindst én bogblogger og gerne flere.

Bogbloggerpanelet bedømmer bøgerne ud fra worldbuilding, plot, karakterer, sprog og helhed. Vi opfordrer desuden bogbloggerpanelet til at belønne menneskelig kreativitet.

Årets Bogbloggerpanel består af:

- detlitteraerespektrum
- smutinaboxdragon
- bogormens\_verden
- one\_more\_page\_dk
- mysbooknook
- boglitt
- du\_er\_helten
- pleasejustletmeread
- jasterbok
- karinafrederiksen
- bogudforsker
- thecozydane
- lhd\_reads
- mor\_datter\_bogdragerne
- pthoustrup
- regitzethomassen

Shortlisterne offentliggøres 3. august.

###

                                    Udvælgelse af vinderne

Vinderen i de tre kategorier bestemmes af et panel bestående af fire dommere samt en læserafstemning.

Årets dommere offentliggøres senere.

Vinderne af de tre priser kåres under Fantasyfestivalen lørdag d. 19. september.

Ved spørgsmål om ovenstående kan du kontakte os på pris@danskfantasy.dk

OBS: Dansk Fantasy og Fantasyfestivalen forbeholder sig retten til at justere i processen løbende.

## De nominerede for 2026 er...

Årets danske fantasybog 2026

Shortlisten offentliggøres 3. august 2026.

Årets danske fantasydebut 2026

            Shortlisten offentliggøres 3. august 2026.

Årets danske fantasyforside 2026

            Shortlisten offentliggøres 3. august 2026.

Årets danske fantasybog 2026

Longlisten offentliggøres 12. juni 2026.

Årets danske fantasydebut 2026

            Longlisten offentliggøres 12. juni 2026.

Årets danske fantasyforside 2026

            Longlisten offentliggøres 12. juni 2026.

Vinderne af Årets Danske Fantasy 2021

### Årets Danske Fantasyforside 2021

Arven fra fortiden (Awen 2) af Nathali og Bettina Liane, grafiker Karin Hald. Forlag: Turbine.

Juryens begrundelse:

"Det er et cover som passer virkelig godt til bogens elementer og ikke mindst dens stemning. Og selvom forsiden er god, så er det især coveret som helhed der gør at det løber med sejren, ikke mindst den virkeligt flotte ryg. Og som en af dommerne sagde: jeg er bare vild med sværd."

### Årets Danske Fantasydebut 2021

Legendens ridder - I krig af Jeanette Sigtenborg Rasmussen. Forlag: Straarup & Co.

Juryens begrundelse:

"Vinderen af årets debutantpris er en bog med et klart drive. Vi ved hvad der er på spil for den troværdige  hovedperson. Vi synes især der var spændende fokus  på kamp hvor det ikke er heltemod og romantisering der dominerer, men mere følelsen af utilstrækkelighed og rædsel. Vinderen er især til de yngre  fantasylæsere, men vi i dommerpanelet glæder os meget til at se hvad der sker i toeren."

### Årets Danske Fantasybog 2021

Natskygge (Rosenholm-trilogien 3) af Gry Kappel Jensen.

Juryens begrundelse:

"Vinderbogen foregår i et helstøbt og gennemført fantasyunivers, hvor der er meget på spil, men hvor det også føles meget jordnært.  Hovedpersonerne er skønne og med meget forskellige roller uden at blive stereotyper eller karikerede og som læsere har vi både grint og ikke mindst grædt sammen med dem. Slutningen er meget rørende og understreger at selvom det gode sejrer, så har det altid en pris."

Vinderne af Årets Danske Fantasy 2022

### Årets Danske Fantasyforside 2022

Dragesværdet (Dragernes Æra 2) af C.G. Valentin, grafiker Mette Breth. Forlag: Leitura.

Juryens begrundelse:

"Vinderen af Årets Fantasyforside er en forside der bare skriger fantasy. Når man står med bogen i hånden er man ikke et øjeblik i tvivl om at man står med en dør indtil en magisk verden, der bare venter på at blive udforsket.

Det er en bog der både visuelt og stilmæssigt er indbydende og utrolig smuk. Flotte farver og unikke detaljer er med til at gøre forsiden til noget helt særligt.

Sidste år var et af argumenterne fra juryen at der var et sværd på forsiden – og hvem kan ikke lide sværd? Igen i år er der elementer på forsiden der virkelig taler til jurymedlemmerne – og også læserne, for denne forside vandt også læserafstemningen.

Nu er det altså ikke et krav at der skal være et sværd på forsiden, før en bog kan vinde. Et af argumenterne i år var da også at jo, sværd er seje, men det er drager også!

Samtidig er det jo bare ekstra sejt at forsiden har sit helt eget merchandise…"

### Årets Danske Fantasydebut 2022

De glemte vogtere af Andreas Boeskov. Forlag: Gyldendal.

Juryens begrundelse:

"Dette års vinder af debutantprisen er en historie om at finde sin plads i verden – og hvor langt man er villig til at gå for at beholde denne plads.

Der bliver berørt temaer som venskaber og loyalitet. Vi lærer at selv den mest overraskende person, kan gå hen og redde dagen – hvis bare man giver personen muligheden og rammerne for det.

Det er en helt unik verden, hvor dem der normalt ikke ses som de stærke og dem der skal kæmpe, netop er dem der skal slås for os alle sammen.

Dog er det også en historie der behandler de mørke sider af folk. De sider der gør at man vil gøre alt for at opnå magt og viden – koste hvad det vil. De sider der gør at man vil gå langt – måske for langt – for det man tror, er det rigtige.

Fantasien får frit spil. Vi bliver præsenteret for tesen om hvad der ville ske hvis der var hold i eventyrerne og at man som voksen måske har mistet lidt af evnen til se og forstå fantasien.

Der var fuld plade hos både læserne og juryen.

Årets Debut er kategoriseret som en børnebog – lad jer ikke snyde af forsiden, den kan bestemt læses af både børn og voksne. Og så vil alle dommerne gerne have næste bind – nu tak!"

### Årets Danske Fantasybog 2022

Illiéndirs Flamme (Stjernekrønikerne 5) af Mads Schack-Lindhardt. Forlag: DreamLitt.

Juryens begrundelse:

"Vinderen af Årets Danske Fantasybog 2022 går til en historie der tager læseren med på de vildeste eventyr.

Vi besøger mange forskellige verdener ved at rejse gennem portaler. Vi oplever både krig og drama. Det hele i tilpas afbalancerede doser.

En stemning af usikkerhed – på sig selv og egne evner, men også hvem, man er – helt eller skurk – fylder meget i historien, men bliver lettet af humoren og sarkasmen, som også er kendt fra de tidligere bind i serien. Mon ikke vi alle har lidt af det gode og lidt af dårlige i os?

Bogen vandt læserafstemningen og dommerne har også givet den fuld plade. Alle var enige om at vi var ekstremt godt underholdt og at vi havde svært ved at lægge bogen fra os. Netop præcis det der kendetegner en virkelig god bog.

Det er en historie der, her på festivalen, får sit afsluttende bind.

Forfatteren bliver omtalt af andre – og sig selv – som en grumpy old man, men lad os se om vi ikke kan få ham til at smile lidt."

Vinderne af Årets Danske Fantasy 2023

### Årets Danske Fantasyforside 2023

Dragedronningen (Dragernes Æra 3) af C.G. Valentin, grafiker Mette Breth. Forlag: Leitura.

Begrundelse:

"Årets Danske Fantasyforside er fyldt med mystik. Der er tale om en både teknisk og kunstnerisk veludført forside, med et motiv og komposition der både fanger og drager betragteren. For andet år i træk er vinderne af Årets Danske Fantasyforside …"

METTE BRETH og C. G. VALENTIN med DRAGEDRONNINGEN.

Årets Danske Fantasyforside er sponsoreret af Bog & Idé Esbjerg.

### Årets Danske Fantasydebut 2023

Credokæden af Lone Sole. Forlag: Krabat.

Begrundelse:

"Årets Danske Fantasydebut formår at gøre læseren nysgerrig. I bogen følger man fascinerende karakterer, og plottet drives frem i et godt tempo, da der er noget på spil. Vi finder mange magiske fantasyelementer, samt klassiske elementer fra Urban Fantasy i Årets Danske Fantasydebut, som er … "

CREDOKÆDEN af LONE SOLE.

Årets Danske Fantasydebut er sponsoreret af Nordisk Film Biografer BROEN.

### Årets Danske Fantasybog 2023

De falske liv (Tavse Verdener 2) af Boris Hansen. Forlag: Carlsen.

Begrundelse:

Årets Danske Fantasybog er et værk, der er virkelig gennemtænkt. Karaktererne er stærke, har dybde, og de skal tage stilling til store filosofiske spørgsmål. Plottet er hæsblæsende, og opleves som en binge-worthy TV-serie, der tager læseren igennem hele følelses-spektrummet. Den originale præmis er så veludført, at vi ville ønske, vi kunne rejse ind i Årets Danske Fantasybog, som er …"

DE FALSKE LIV af BORIS HANSEN

Vinderne af Årets Danske Fantasy 2024

### Årets Danske Fantasyforside 2024

Sanjategnet af Majbrit Ravnholt Cramer med omslag af Kat Weber-Hansen.

Begrundelse:

"Der er tale om en smuk forside, fyldt med mystik. Den har et magisk udtryk, der emmer af eventyr og spænding. Det er et kunstværk, man kan blive ved med at vende tilbage til og finde nye detaljer og referencer."

### Årets Danske Fantasydebut 2024

Istårnet – Istårnet og de syv lys 1 af J. Harris Hatt.

Begrundelse:

"Prisen går til en bog, der i bedste George R. R. Martin-stil har et stort persongalleri med masser af guf for inkarnerede fans af high fantasy."

### Årets Danske Fantasybog 2024

Det lysende hjerte – Tavse verdener 3 af Boris Hansen.

Begrundelse:

"At vinde en Saga-statuette for Årets Danske Fantasybog kræver, at man har skrevet et kvalitetsværk, der blæser benene væk under læserne. At der er spændende karakterer og et tydeligt plot.

Alt dette kan siges om årets vinder. Vi kan også sige, at der er tale om en bog, der peger ud i vores verden og kommenterer på bogafbrændinger, radikale religiøse og korrupt politik. Den er stilsikker, morsom og en fantastisk læseoplevelse."

Vinderne af Årets Danske Fantasy 2025

### Årets Danske Fantasybog

Lyriderne – Spektrum 5 af Nanna Foss.

Begrundelse:

*"At vinde en Saga-statuette for Årets Danske Fantasybog kræver, at man har genren fuldkommen under sin kontrol. At man har skrevet et fantastisk, hårrejsende og svimlende værk.* *Alt dette og meget mere kan siges om årets vinder, der både rummer højt tempo, spænding, et stærkt karaktergalleri og et delikat blik for hovedpersonens verden. En længe ventet bog, som overgår alle forventninger."*

### Årets Danske Fantasyforside

I den mørke skov af Gry Kappel Jensen med omslag af Karin Hald.

Begrundelse:

*"Vinderen af prisen er en bog, der med stolthed kan pryde fantasyhylden. Den spinder fortællinger ved første øjekast med sin smukke sammensætning af farver, dybde og detaljer.Dens udtryk er både dystert, eventyrligt og dragende på samme tid. Alt er hænger flot sammen, og der er øje for de helt små detaljer."*

### Årets Danske Fantasydebut

Thalliyalora af Maria Gessner Roland.

Begrundelse:

*"Årets debut er en underholdende fortælling med mystik, plottwists, intriger, hemmeligheder og lidt kærlighed. Den har stærke personbeskrivelser, alt er på spil, og den minder læseren om, hvorfor mange af os forelskede os i genren til at starte med. Der er tale om en episk og klassisk fantasy-fortælling, der giver lyst til at læse videre i serien."*
