Vikingekampe på Torvet
Hvis du er interesseret i vikingetiden og kampsport, så kom og mød Ripa Vikingekampgruppe på Torvet i Esbjerg.
Esbjerg
Vi er en kampgruppe, hvor vi træner to gange i ugen med våben dateret tilbage til vikingetiden. På trods af at vi træner med blunt metalvåben, som sværd, økser og spyd, har vi flere smil og grin efter en træning end blå mærker.
Kom ned og se nogle kampe på Torvet og få en snak med os. Vi glæder os til at møde jer!