10 års jubilæum: Sådan startede Fantasyfestival

Når man kigger på Fantasyfestivalen gennem de seneste 10 år, så er det en festival, som mange mennesker er en del af. Fra medarbejderne på biblioteket, til forfatterne, til de frivillige, til kommunale og private samarbejdspartnere. Og ikke mindst alle de skønne gæster.

Men der er faktisk én person, som skal have lidt ekstra opmærksomhed og det er bibliotekaren Kirsten Bloch.

Uden Kirsten, ingen festival. Kirsten er, heldigvis, stadigvæk en central del af både biblioteket og festivalen:

”Den kom ved et tilfælde, altså ideen. I 2011 var jeg på projektlederuddannelse og jeg skulle, som en eksamensopgave, beskrive et projekt, der kunne blive til virkelighed. Jeg fik frie hænder og da jeg altid har elsket fantasygenren, blev det mit fokus.

Ideen var ikke kun at have fokus på fantasylitteratur for voksne læsere, nej grundideen i festivalen dengang, og i dag, er at festivalen er for alle og at genren så foldes ud i forhold til forskellige medier og udtryksformer, altså film, rollespil, brætspil, musik osv. Men ankeret var og er litteraturen.”

Men hvorfor lige fantasygenren?

”Genren kan tage nogle virkelige problematikker op, racisme, krig, religiøs forfølgelse, klimakriser, kønsdebatter osv., uden at jeg føler, at jeg får noget proppet ned i halsen eller at der kun er ét facit eller én måde man skal tænke på. Fantasy kan vise alle de vigtige gråtoner.

Så for mig bliver det mindre prædikende end jeg nogle gange oplever i realistiske romaner. Samtidig har jeg faktisk nemmere ved at forholde mig til virkelige problematikker, hvis der tilføjes en drage eller lignende. Så føles det ikke så tæt på. Så afstanden gør, selvom det lyder som et paradoks, at jeg kommer tættere på det egentlige problem. Det skyldes at jeg ikke sidder og tænker, hvor er det frygteligt alt sammen og f.eks. holder det op mod noget der sker i Ukraine eller i Gaza lige nu.”

Som idekvinden, hvordan er det så at være vidne til festivalens store udvikling?

”Den har, på den gode måde, udviklet sig. Både i forhold til omfanget af aktiviteter, og markedspladsen, men også alt det skønne der sker ude i byen. Men samtidig er kernen stadigvæk den samme: At folde genren ud, hvad enten det er under et forfatterforedrag på Hovedbiblioteket eller under Questen ude i byen, hvor genrens virkemidler bruges på en oplevende måde.

Fra start til nu har vi jo også oplevet at flere og flere gerne vil lege med, både gæster, aktører og samarbejdspartnere. Og også at man fra byens side kan se meningen med festivalen, at vi med festivalen leverer noget unikt og at vi er kommet på danmarkskortet – halvdelen af vores gæster kommer udenbys fra. Jeg havde ikke i første omgang regnet med, at min ide blev til andet end en eksamensopgave. Men det er jo ikke, og har aldrig været, kun min festival. Uden kollegaer, aktører og samarbejdspartnere var den jo intet. Heldigvis er det sådan.

Det er fantastisk, at festivalen er blevet grebet af så mange mennesker. Så det er bibliotekets, byens, de frivillige og vores mange gæsters festival.”

Hvad er det mest magiske ved festivalen for dig?

”Helt generelt når vi åbner dørene, at gæsterne glæder sig til at komme, den skønne og magiske summen af liv og glade mennesker. Og at folk føler sig velkomne – som nørd kan det godt nogle gange være lidt ensomt. Heldigvis er der også, i samfundet, sket en udvikling i forhold til, hvordan man ser på fantasygenren.

Vi kan også se det på festivalen: flere og flere forlag udgiver fantasy, og ofte lige op til festivalen, og der er kommet flere og flere danske fantasyforfattere. Om det så skyldes vores festival, vil jeg lade andre bedømme.”