Fantasyfestival 2025 præsenterer: Tad Williams som årets Guest of Honour!
Tad Williams er en af de største stemmer inden for fantasygenren og har gennem fire årtier begejstret læsere verden over med sine episke fortællinger. Han er desuden en mester i science fiction og en forfatter, der har sat sit præg på flere generationer af læsere og forfattere.
En forfatter med global indflydelse
Tad Williams debuterede i 1985 med romanen Tailchaser’s Song og har siden solgt mere end 17 millioner bøger på verdensplan. Hans mest kendte værker inkluderer fantasyserierne Memory, Sorrow, and Thorn og The Last King of Osten Ard samt science fiction-serien Otherland, der også findes i dansk oversættelse.
Store navne som George R. R. Martin (forfatteren bag Game of Thrones), Patrick Rothfuss og Christopher Paolini har fremhævet Tad Williams som en vigtig inspirationskilde. George R. R. Martin udtalte eksempelvis:
“I read The Dragonbone Chair and said, 'My god, they can do something with this form,' and it's Tad doing it. It's one of my favorite fantasy series.”
Martin har sågar inkluderet en hyldest til Tad Williams i sin serie A Song of Ice and Fire, hvor House Willum refererer til Williams' ikoniske Memory, Sorrow, and Thorn-serie.
Fantasyfestival 2025 bliver en uforglemmelig oplevelse
Vi er utroligt begejstrede for at kunne byde Tad Williams velkommen til Esbjerg
som årets Guest of Honour. Hans besøg er en unik mulighed for fans af
både fantasy og science fiction til at møde en af genrens allerstørste skabere.
Så sæt kryds i kalenderen og gør dig klar til Fantasyfestival 2025 – det bliver en oplevelse, du ikke vil gå glip af!
Vi ses i Esbjerg!