Skip til hoved indholdet

Fantasyfestival fejrer Kenneth Bøgh Andersens 25 års jubilæum

Vi er glade for at kunne afsløre et af næste års absolut største navne på Fantasyfestival: Velkommen på plakaten til Kenneth Bøgh Andersen - skurkenes mester.

”Når Gud og Djævelen spiller skak, hvem laver så reglerne?”

Tilbage i år 2000 skete der noget ganske vigtigt. Der debuterede Kenneth Bøgh Andersen (f. 1976) som forfatter med fantasytrilogien Slaget i Caïssa. Senere er det blevet til titler som Djævelens lærling, Antboy, Julemandens død, Felix og åmanden, Dracula genfortalt og senest Villa Tempus, for blot at nævne nogle få af Kenneths værker.

På Fantasyfestival 2025 glæder vi os til at markere 25-års jubilæet for en af Danmarks mest spændende forfattere.

Kenneth Bøgh Andersen har markeret sig i flere forskellige genrer og er altid kendetegnet ved et stærkt sprog, spændende plots, en stort genrekendskab og en fortælleglæder der skinner tydeligt igennem som en stjerne i et fjernt fantasyunivers.

På årets festival kan I møde Kenneth i flere forskellige sammenhæng. Fra åbningstalen til foredrag, fra paneldebat til signeringer.

I forhold til årets tema om skurke, må vi også sige, at Kenneth har været i nærkontakt med flere spændende skurke og skurkagtige skabninger.

Vi nævner blot Loppen, Lucifer, Dracula, Lygtemanden og Terror Tvillingerne!

Og der kommer nok også en lille overraskelse.

Imens vi venter på at det skal blive september 2025 og tid til Fantasyfestival igen, så kan du læse mere om Kenneth Bøgh Andersen og hans forfatterskab.

Køb din billet til Fantasyfestival 2025.

CVR: 29 18 98 03
EAN: 5798004930410




Magiske skabninger, storslåede portaler, nederdrægtige skurke, modige helte, unikke verdener og den store kærlighed. Fantasy indeholder det hele.

Hvert år, den tredje weekend i september, fejrer Fantasyfestival i Esbjerg genren som tryllebinder børn, unge og voksne.

Vi ses i Esbjerg - magiens hovedstad.

Kontakt Fantasyfestival
Send os en mail

Læs tilgængelighedserklæring