Kom i biografen til to unikke fantasyforestillinger
Oplev de to legendariske fantasyfilm, Willow og NeverEnding Story i Nordisk Film Biografer Esbjerg under Fantasyfestival.
Vi er glade for at kunne præsentere ikke bare én, men hele to af de mest toneangivende fantasyfilm fra 1980'erne i Nordisk Film Biografer - Esbjerg under dette års Fantasyfestival.
Vi smugstarter årets Fantasyfestival fredag 13. september med den legendariske film, The NeverEnding Story, hvor vi følger drengen Bastian, der pludselig opdager, at det store ingenting er ved at ødelægge landet Fantasia.
Lørdag den 14. september kan du gense eller opleve den magiske film Willow, hvor vores helt kastes ud i en farlig færd for at opfylde en særlig profeti mod den onde heks.
The NeverEnding Story vises med danske undertekster, mens 'Willow' er uden undertekster. Begge film bliver vist med en spændende introduktion ved cand.mag. i Filmvidenskab og projektleder for Fantasyfestival, Jacob Holm Krogsøe
Visningerne
The NeverEnding Story: Fredag 13. september kl. 18.30 - 20.30
Willow: Lørdag 14. september kl. 19.00 - 21.30
Der er kun den ene forestilling med hver af fimene, så skynd dig at sikre dig en billet.
Har du armbånd til festivalen, får du en lille popcorn gratis med til filmene.