Lav dit eget magiske program
Fantasyfestival 2025 bugner af oplevelser – fra episke foredrag og fortryllende musik til workshops, signeringer, rollespil, cosplay, kunst og meget mere. Men med så mange muligheder kan det være svært at vælge, hvad man skal nå at opleve.
Heldigvis har vi gjort det nemt for dig, for med det digitale program på fantasyfestival.dk/program er det let som et trylleslag at skabe dit helt eget overblik.
Klik dig ind på Programmet → Søg og filtrer – og åbn en verden af muligheder:
- Markér dine favoritter med et hjerte og saml dit personlige program. (Husk at gøre det på den enhed, du tager med på festivalen).
- Søg på præcis det, der vækker din nysgerrighed: børn, foredrag, musik, signeringer, workshops, paneldebatter, rollespil, cosplay, kunst og meget mere.
- Få overblik over, hvor og hvornår det hele sker.
- Filtrér efter, om oplevelserne er gratis, kræver aktivitetsarmbånd eller særskilt billet.
Slip for forvirringen og hold fast i magien – skab dit program, før skurkene gør det for dig. Så er du sikker på ikke at gå glip af netop dine favoritter, når magien folder sig ud i Esbjerg.
Vi ses 19.-21. september i Esbjerg.