Unikke samlekort til dig der gennemfører Fantasy Quest Esbjerg
Til årets Fantasyfestival er der lavet syv helt unikke, magiske samlekort med nogle af figurerne fra Fantasy Quest Esbjerg. Kortene er kun lavet i yderst begrænset antal og kan kun fås, når du deltager i questen.
Uanset om du er vild med Magic kort, pokemonkort, fodboldkort eller dem fra julekalenderen, så bliver du uden tvivl helt vild med de nye magiske samlekort fra Fantasy Quest Esbjerg.
Kortene viser syv af de magiske væsner, der er med i årets quest, og de bliver yderst unikke – og dermed også helt særlige for samlere.
Kortene bliver leveret i et magisk, mørkegrønt sleeve, og nogle af dem bliver signeret af YouTuberen Lakserytteren og andre af illustrator Brian Bak Jensen. I år bliver de kun udgivet i et yderst begrænset oplag, og du kan kun få fat i dem, hvis du deltager i Fantasy Quest Esbjerg.
”Vi kommer løbende hen over sommeren til at afsløre fem af de syv kort, vi holder to af dem helt tæt på kroppen til folk får dem udleveret som bevis på, at de har gennemført årets Fantasy Quest Esbjerg,” forklarer Jacob Holm Krogsøe, projektleder på Fantasyfestival.
Planen er, at der næste år komme nye kort i serien, så du kan samle på dem. Kortene er med stats og særlige evner for karaktererne, så de også kan spilles med ligesom Magic Kort.
Her på hjemmesiden kan du dyrke karaktererne fra Questen og samlekortene endnu mere og dykke ned deres baggrundshistorie.
Figurerne bliver præsenteret løbende hen over sommeren både her på hjemmesiden og Fantasyfestival og Questens sociale medier.