Lev Grossman
“You cannot study magic. You cannot learn it. You must ingest it. Digest it. You must merge with it. And it with you” – fra The Magicians.
Lev Grossman blev født i Concord, Massachusetts USA, i 1965 og er uddannet i litteraturvidenskab. Udover at være forfatter til skønlitteratur, så har han en skarp journalistisk pen, og har skrevet artikler om alt fra computerspil til tegneserier og har interviewet folk som Bill Gates, Neil Gaiman, J. K. Rowling og Salman Rushdie.
I 1997 debuterede han som forfatter med Warp og hans anden roman, Codex, udkom i 2004. Og så kom magien for alvor ind i forfatterskabet med serien The Magicians hvor det første bind udkom i 2009 – på dansk Magikerne. Der er i alt udkommet tre bind i serien som også er blevet adapteret til en tv-serie der løb over fem sæsoner i perioden fra 2015-2020. The Silver Arrow (2020) og The Golden Swift (2022) er fantasyromaner for børn og magiske sjæle/sådan nogen som os.
Grossmans seneste roman, The Bright Sword der udkom i år, tager et favntag med Arthur-myten. Om bogen har George R. R. Martin skrevet følgende: “If you love King Arthur as much as I do, you’ll love Lev Grossman’s The Bright Sword.”
Vi glæder os meget til at Lev besøger Esbjerg og Fantasyfestival i 2025.