Den onde heks: skurk, syndebuk eller symbol?
Foredrag ved Maria Østerby Elleby.
Esbjerg
Heksen er en af fantasyens mest ikoniske skurke, lige fra onde stedmødre til krogede kællinger og mørkets forførende magikere.
Men hvorfor lige hekse? Og hvad siger det om vores kultur, at vi i århundreder har frygtet (og elsket) dem?
Historiker og forfatter Maria Østerby Elleby dykker ned i skurkefiguren heksen i både fantasy og den virkelige verden.
Med udgangspunkt i de historiske trolddomssager og moderne heksefortællinger undersøger hun, hvordan heksen har været brugt som billede på frygt, kvindelig magt og samfundets grænser.
Et oplæg fuld af fortællinger, analyse og historisk perspektiv – for alle, der elsker fantasy, folklore og et godt drys mørk magi.